Har du det psykisk svært i graviditeten eller efter fødslen?
En fødselsdepression kan ramme både mænd og kvinder. Cirka 10% af alle fødende kvinder - og cirka 6% af alle fædre - oplever at få en egentlig fødselsdepression.
Hvis du oplever glæden forsvinde under graviditeten eller efter fødslen, kan du have fået en fødselsdepression eller en efterfødselsreaktion. Din sundhedsplejerske kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har det ene eller det andet.
Efterfødselsreaktion
Over halvdelen af alle nybagte mødre føler sig få dage efter fødslen triste og urolige, eller ligefrem angste. Det kaldes en efterfødselsreaktion, og kan vare fra få timer til nogle dage.
2-3 mdr. efter fødslen tilbyder sundhedsplejersken dig en samtale om, hvordan du har det. Til samtalen udfylder du et spørgeskema. Ud fra dine svar vurderer sundhedsplejersken sammen med dig, om du har brug for særlig støtte og er i risiko for at have en fødselsdepression.
Du kan få hjælp
Har du en fødselsdepression, får du tilbudt besøg af en specialuddannet sundhedsplejerske. Sammen finder I ud af, om et gruppeforløb i Sundhedsplejen er noget for dig, eller om du skal henvises til andre fagpersoner.
Hvad er en fødselsdepression?
Der er forskel på en efterfødselsreaktion og en fødselsdepression. En efterfødselsreaktion rammer få dage efter fødslen og varer fra få timer til nogle dage. Læs mere om symptomerne længere nede på siden eller læs mere på Sundhedsstyrelsens side om fødselsdepression.
Symptomer på fødselsdepression kan for eksempel være, at man:
- føler sig nedtrykt og trist, har let til tårer
- mangler lyst og interesse for sine omgivelser
- har mindre energi og er meget træt
- har problemer med at sove
- har nedsat eller øget appetit
- har svært ved at koncentrere sig - husker dårligt
- mangler selvtillid
- slås med skyldfølelse og selvbebrejdelse
- er mere irritabel og kan have vredesudbrud
- fordyber sig i arbejde
- er bange for ikke at slå til som forældre
- er bange for at være alene eller for at gå ud
- er bange for at skade barnet
- har tanker om selvmord
Noget af det, der spiller en rolle for udvikling af depression, er:
- arvelige forhold
- hormonelle forhold
- tidligere tendens til depression
- træthed på grund af mangel på søvn
- tendens til at stille meget høje krav til sig selv
- vanskeligheder i parforholdet
- et dårligt forhold til ens egne forældre
- adskillelse fra barnet, fx hvis barnet er indlagt
- dårlig oplevelse i forbindelse med graviditet eller fødsel
- mange belastninger samtidigt
Tal med din familie, egen læge, dine venner, mennesker, du har tillid til. Tag imod al den praktiske hjælp, du kan få i hverdagen:
- lad den anden forælder passe barnet mest muligt
- prøv at få nogen til at hjælpe dig med husarbejdet
- gå ud hver dag og mød andre mennesker
- deltag i din mødregruppe
En fødselsdepression kan behandles med godt resultat - den varer ikke evigt.
På hjaelptilpaaroerende.dk finder du videolektioner, der hjælper dig med at tackle de svære situationer, du oplever som pårørende. Du finder også korte, brugbare råd fra fagpersoner.
Du kan læse mere om fødselsdepression i pjecerne fra Sundhedsstyrelsen: