Gå til hovedindhold

Tilbud med fokus på trivsel og træning i graviditeten og efter fødslen

Lyder det som noget for dig? Så er der mulighed for at deltage i det kommunale tilbud ’Gravid og Sund’ under din graviditet eller få hjælp til at finde den rette efterfødselstræning til dig efter du har født. Kontakt Gravid og Sunds medarbejder Jane på tlf. 24 78 31 94.

Indhold

    Gravid og Sund

    Ønsker du at få inspiration og redskaber til, hvordan du kan øge din og familiens trivsel eller mindske fysiske og psykiske belastninger i graviditeten? Så er indsatsen ’Gravid og Sund’ måske noget for dig. Indsatsen er gratis og udbydes af Folkesundhed Aarhus til dig, der før din graviditet havde et BMI ≥ 27, er sygemeldt eller uden for arbejdsmarkedet, har behov for og lyst til at komme i gang med mere træning eller oplever psykiske eller fysiske belastninger i graviditeten.

    Læs mere om Gravid & Sund hos Folkesundhed Aarhus

    Efterfødselstræning

    På et efterfødselshold kan du få hjælp til at styrke og genopbygge kroppens muskulatur til at kunne klare dagligdagen som nybagt mor. Du har på de fleste hold mulighed for at medbringe din baby til træningen.

    Du kan få hjælp til at finde det rette efterfødselshold ved at kontakte jordemoder og sundhedsmedarbejder i Folkesundhed Aarhus Jane på tlf. 24 78 31 94. 

    Sidst opdateret: 1. maj 2026