Er dit barn overvægtigt? Prøv Børn i Balance
Er dit barn overvægtigt, eller er du bekymret for dit barns vægt? Så kan du få hjælp til at indføre sunde hverdagsvaner igennem Børn i Balance.
Hvad er Børn i Balance?
Børn i Balance er et familierettet forløb til dig, som har et overvægtigt barn i 0. klasse. Det er gratis at være med. Målet er på kortere sigt en livsstilsændring for hele familien og på sigt, at dit barn får en fremtid uden overvægt.
Hvad sker der i Børn i Balance?
I Børn i Balance får du:
- Samtaler om hverdagslivet med en Børn i Balance-specialist.
- En plan for at indføre sunde vaner omkring motion, mad og måltider.
- Mulighed for at deltage i leg og aktiviteter på et Børn i Balance hold.
Vil du vide mere om Børn i Balance?
Sidst opdateret: 13. november 2024