Er dit barn overvægtigt? Prøv Fedt for Fight
Hvad er Fedt for Fight?
Fedt for Fight er et familierettet forløb til dig, som har et overvægtigt barn i 0. klasse. Det er gratis at være med. Målet er på kortere sigt en livsstilsændring for hele familien og på sigt, at dit barn får en fremtid uden overvægt.
Hvad sker der i Fedt for Fight?
I Fedt for Fight får du:
- Samtaler om hverdagslivet med en Fedt for Fight specialist.
- En plan for at indføre sunde vaner omkring motion, mad og måltider.
- Mulighed for at deltage i leg og aktiviteter på et Fedt for Fight hold.
Vil du vide mere om Fedt for Fight?
Kontakt sundhedsplejersken på dit barns skole.
Du kan også kontakte sundhedskonsulent Susanne Hede på telefon 51 57 51 57 eller e-mail suhe@aarhus.dk