Sundhedsplejen er et gratis tilbud til dig og din familie. I barnets første leveår vil du få tilbudt besøg af sundhedsplejersken, som vil følge dit barns udvikling og tale med dig om, hvordan dit barn trives og udvikler sig, og om det, der er vigtigt for dig.

Besøget varer cirka en time og foregår på hverdage mellem kl. 8-16.

Sundhedsplejersken besøger dig, når dit barn er:

  • højest 5 dage  
  • 2-3 uger 
  • 2-3 måneder med tilbud om screening for fødselsdepression
  • cirka 6 måneder for førstegangsfødende
    Telefonopkald til flergangsfødende
  • 9-10 måneder

Herudover er du velkommen til at kontakte din sundhedsplejerske pr. telefon, samt bruge vores telefonvagt.

Er der særlige udfordringer i din familie, kan du få ekstra besøg. 

Kontakten kan fortsætte efter 1 års alderen ved behov med op til 3 besøg pr. år.  Læs mere om særlige tilbud.

Sundhedsplejersken er særligt uddannet til at arbejde med sundhed hos familier med børn fra 0-18 år. Hun er uddannet sygeplejerske og har en videregående uddannelse med fokus på forebyggelse af børns sundhed.

Sundhedsplejersken vejleder og rådgiver dig med et spædbarn, et lille barn eller skolebarn.

Har du behov for særlig støtte omkring dit barn? Så læs mere på siden "Udfordringer med et barn på vej eller et lille barn".

Sundhedsplejersken vejleder ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I alle besøg har sundhedsplejersken fokus på dit barns trivsel og udvikling.

Mad

  • Hvordan og hvor meget spiser dit barn?
  • Amning/flaskeernæring
  • Overgang til fast føde og familiens mad

Vækst

  • Hvordan vokser dit barn
  • Vægt, længde og hovedomfang

Ikke to børn vokser ens og vi sammenholder barnets vækst med dets øvrige trivsel.

Motorisk udvikling

  • Hvordan bevæger dit barn sig

Sundhedsplejersken ser, hvordan barnet udvikler sig motorisk og vejleder i, hvordan du som forælder kan stimulere og lege med dit barn.

Sproglig udvikling

  • Hvordan udvikler dit barn sit sprog
  • Hvordan du kan være med til at give dit barn lyst til at udtrykke sig med lyde

Social udvikling

  • Hvordan udvikler dit barn sig socialt
  • Hvordan indgår dit barn i sociale relationer med dig som forælder og med fremmede

Sundhedsplejersken bruger en screeningsmetode (ADBB) til denne undersøgelse, og er opmærksom på, at børn er forskellige i personlighed og temperament.

Forældretrivsel

  • Hvordan trives du som forælder

Sundhedsplejersken taler med dig om, hvordan det er for dig at blive forælder, og hvordan du oplever den livsændring, det er at have fået barn. Ved 2-3 måneders besøget sætter sundhedsplejersken særlig fokus på jeres psykiske trivsel, og mor tilbydes en screening for fødselsdepression.