Gå til hovedindhold

Hvis dit barn har kolik

Søg altid læge, hvis dit barn græder højt, vedvarende og er utrøsteligt. Der kan være andre årsager end kolik til, at dit barn græder.

  • Læs op

Indhold

    Hvordan ved du, om dit barn har kolik?

    Symptomerne på kolik dukker op i løbet af de første to til fire uger og kan vare op til tre måneder. Der er særligt to tegn på kolik

    • Dit barn græder ofte utrøsteligt i op til 2-3 timer på samme tider af døgnet
    • Barnet viser tegn på mavesmerter ved at bøje benene, trække fødderne op under sig og knytte hænderne.

    Prøv et eller flere af følgende råd, hvis dit barn har kolik.

    OBS! Listen er ikke udtømmende.

    • Vug dit barn frem og tilbage.
    • Skift ofte barnets stilling, så mavens indhold flyttes rundt.
    • Bær dit barn tæt mod din krop, f.eks. i en vikle.
    • Svøb dit barn i et lille tæppe.
    • Lad dit barn bøvse ofte under spisning.
    • Massér dit barns mave let, i lette cirkelbevægelser i urets retning.
    • Tænd for roligt musik på med monotone lyde.
    • Giv dit barn et varmt bad.
    • Giv dit barn en mild sukkervandsopløsning (spørg sundhedsplejersken om opskrift).
    • Prøv en anden modermælkserstatning (spørg sundhedsplejersken).
    Sidst opdateret: 4. december 2023