D-vitamin

Du kan købe D-vitamin i håndkøb på apoteket og det findes i flere forskellige udgaver. Læs på flasken, hvor mange dråber barnet skal have, og giv dråberne på en ske.

Tilskuddet gives til alle børn uanset om de ammes eller ernæres på modermælkserstatning.

OBS! Der er dog en vigtig, ny undtagelse:

  • hvis et barn drikker mere end 800 ml modermælkserstatning, som har et indhold af minimum 1,3 mikrogram D vitamin/100 ml skal barnet IKKE have tilskud.
  • Der sker dog ikke noget ved, at barnet i en kortere periode får både dråber og 800 ml modermælkserstatning.

Børn født før uge 37 (præmature) anbefaler vi også at få 10 mikrogram (=400IE) D-vitamin daglig fra udskrivelse til 2 år. Det gælder uanset om de er ammet i  spædbarnsalderen eller er blevet ernæret på modermælkserstatning. OBS! Der gælder samme undtagelse som ovenfor.

Jerntilskud

Både præmature og børn med en fødselsvægt under 2500g skal have jerntilskud. Mængden, starttidspunkt og varighed afhænger af deres fødselsvægt. Spørg din sundhedsplejerske til råds.