Gå til hovedindhold

Støt dit barns psykiske udvikling

Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Læs mere om, hvordan du sikrer dit barn en sund, psykisk udvikling.

  • Læs op

Indhold

    Du kan læse Sundhedsstyrelsens "Sund psykisk udvikling hos børn" her:

    Sund psykisk udvikling hos børn

    Se videoer og læs mere om hvordan du støtter din babys udvikling på Babylab: https://forstaadinbaby.dk.

    Se også ’Gode råd til positivt samspil med dit barn’ fra Børns Vilkår

    Undgå skældud - 5 gode råd fra eksperterne til at droppe skæld ud (bornsvilkar.dk)

    Dit barn trives følelsesmæssigt og socialt, hvis barnet kan danne nære og trygge relationer, hvis det udforsker sine omgivelser og hvis det lærer nyt.

    Tegnene på social og følelsesmæssig trivsel hos dit barn

    • Dit barn viser udenpå, hvordan det har det indeni, med udtryk for vrede, glæde, at være ked af det osv.
    • Barnet reagerer positivt på berøring, forskellige ansigtsudtryk og andre former for kontakt.
    • Dit barn er nysgerrig og interesseret.
    • Du og andre nære voksne oplever for det meste at have et positivt samvær med dit barn.

    Som forælder kan du give dit barn gode rammer, som fremmer barnets trivsel. Det gør du ved at aflæse dit barns behov og tilpasse dine forventninger og krav til barnets alderstrin og forudsætninger. 

    Sådan stimulerer du dit barns trivsel

    • Sæt ord på hvad dit barn gør, hvad dit barn kigger på, og hvilke følelser det viser.
    • Forbered dit barn på, hvad der skal ske.
    • Fortæl, hvad du selv gør.
    • Giv plads til, at dit barn svarer.
    • Vær rolig, selv om dit barn er uroligt.

    Se videoer og læs mere om hvordan du støtter din babys udvikling på Babylab: https://forstaadinbaby.dk

    Om ADBB

    ADBB er en evidensbaseret metode. Vi bruger den til at observere den sociale og følelsesmæssige udvikling hos børn under to år.

    Sundhedsplejersken bruger ADBB til at se på, hvordan dit barn søger kontakt med hende (en fremmed). Det giver et øjebliksbillede, som indgår i sundhedsplejerskens vurdering af barnets udvikling.

    Du er velkommen til at spørge din sundhedsplejerske, hvis du vil vide mere.

    Sidst opdateret: 18. januar 2024