Velkommen til Sundhedsplejen

Sundhedsplejen er et gratis tilbud til dig og din familie. Har du lige fået en baby, får du en automatisk tildelt en sundhedsplejerske fra det område, du bor i. Hun kan fortælle dig alt om de tilbud, du kan bruge som nybagt forælder.

Det kan være tilbud om hjemmebesøg, mødregruppe, legestue for fædre og Åbent Hus.

Hvem er sundhedsplejersken?

Sundhedsplejersken er særligt uddannet til at arbejde med sundhed hos familier med børn fra 0-18 år. Hun er uddannet sygeplejerske og har en videregående uddannelse med fokus på forebyggelse af børns sundhed.

Sundhedsplejersken vejleder og rådgiver dig med et spædbarn, et lille barn eller skolebarn.

Har du behov for særlig støtte omkring dit barn? Så læs mere på siden "Udfordringer med et barn på vej eller et lille barn".