Putteritualet

Putteritualet

Gode søvnvaner etableres ved hjælp af regelmæssighed og gode rutiner omkring sovetid. Faste sove- og spisetider er med til at sikre en god døgnrytme.

Det gode putteritual

Putteritualet hjælper dit barn til at mærke, at dagen er omme, og det er tid til at sove. Det skal helst være noget, du ved, gør dit barn roligt. Og det samme du gør, hver aften. Det er fint, at putteritualet ikke tager for lang tid. 

Sådan kunne en aften se ud

  • Forsøg at spise tidligt. Dit barn skal ikke være sulten eller tørstig ved sengetid, men sover heller ikke godt på fuld mave
  • Lav noget roligt og hyggeligt efter aftensmaden. Det kan være at bade, læse en bog, synge eller massere, så kroppen slapper af
  • Læg mærke til dit barns træthedstegn og put, når det er træt, mæt og roligt
  • Vær tydelig og enig med din partner omkring, at nu skal barnet sove, og sæt grænser. Dit barn mærker hurtigt, hvis du er usikker
  • Gå gerne ud af rummet, før dit barn falder i søvn. Dit barn vil have lettere ved selv at falde i søvn igen, hvis det vågner om natten